– selvomsorg i praksis eller veje ind i væren
Stress eller et overbelastet nervesystem
Jeg har stiftet bekendskab med stress på mange forskellige måder, og er optaget af fænomenet som årsagen til mange lidelser – både fysisk og psykisk.
Men i denne artikel snakker jeg ikke blot om stress som diagnosticeret hos lægen, men om et overbelastet nervesystem generelt, som vi alle bliver udsat for i større eller mindre grad.
At nervesystemet bliver overbelastet er helt naturligt. Det kan det blive af mange ting – hverdagens gøremål, de krav vi oplever der bliver stillet til os, bekymringer, travlhed, negative tanker og følelser. Altså alt det, der kan føre til sammenbrudet kaldet stress.
Nervesystemet er designet til overbelastning og en vigtig del af vores overlevelse. Problemet er bare, at vores samfund ikke er så god til at tilgodese eller undervise os i, at skabe en balance – og vægte afspændingen lige så højt som det at præstere, fixe og udrette. Effektivitet har højere status end stilhed. Desværre.
(måske ville man opdage at det vi gør ville blive endnu mere effektivt gennem en tilstand af væren, men det er en hel anden tråd).
Rent lavpraktisk, men nøglen til det hele ligger i vores krop (kort fortalt):
Det sympatiske nervesystem står for kamp, flugt eller frys – forskellige strategier vi kan tage i brug når vi føler os presset. Her producerer kroppen stresshormoner så vi kan være mere opmærksomme og gøre kroppen klar til at “løbe eller kæmpe”.
Det parasympatiske nervesystem beroliger kroppen igen, når faren er overstået. Ryster det af sig og hviler, genopbygger og fordøjer. Her foregår den ægte healing.
Mange moderne mennesker lever i en nærmest konstant tilstand af et aktivt sympatisk nervesystem. Vi ved ikke hvordan vi slukker for det igen. Vi har på en måde mistet evnen til instinktivt at have den kontakt til vores krop – eller tage den alvorligt. Simpelthen fordi vores sind er stærkere og på den korte bane kan ‘vinde over’ eller overhøre kroppens signaler. Vi er blevet følelsesløse og tror at den overbelastede tilstand er normalen. Indtil den ikke længere går, og symtomerne opstår (kan være i form af stress, angst, depression, fysiske sygdomme i værste tilfælde).
Hvad der er vigtigt at huske her, er at når vi befinder os i den overbelastede tilstand mister vi langsomt kontakten til os selv. Til kroppen, til de højere lag i vores hjerne, vores intuition og vores hjerte. Der er ingen kommunikation mellem disse der fungerer optimalt her. Vi bliver, groft sagt, lidt mere primitive og hurtigere styret af impulsivitet og følelser.
Vi skal ind til det parasympatiske nervesystem for at genskabe forbindelsen mellem krop, sind og sjæl – og handle ud fra en højere bevidtshed end de mere overlevelsesagtige instinkter. Det er også her vi kan generere tilstande af glæde, harmoni, empati, omsorg, mening og samhørighed og alt andet der rimer på disse.
Og vejen dertil er egenlig ikke så langhåret. Det er nemlig ikke din sprituelle talenter eller mentale gaver der skal hjælpe dig her. Blot din vilje og intention ud fra en forståelse af nødvendighed.
Vejen går primært gennem din krop
og sekundært gennem din forståelse af dig selv og den måde du forvalter dit liv på. Men det kommer ofte helt af sig selv, når kroppen forstår.
Gennem min undervisning – yoga, meditation og mindfulness samt mine individuelle behandlinger arbejder jeg gennem nervesystemet. Hvis det ikke til en vis grad er roligt, kan det være svært at bygge ovenpå og finde hjem i sig selv.
Metoderne til at bevidst at slukke for det aktive nervesystem og genoprette balancen er den måde vi kan påvirke vores krop gennem åndedrættet, bevægelse, meditation, bevidst fokus på følelser & sanseoplevelser osv.
Eller gennem den hjælp vi kan få gennem healing, massage eller anden form for berøring.
Læs videre her:
Links til yderligere fordybelse:
HeartMath Institute har siden 1991 forsket i forbindelsen mellem hjerte og hjerne og gennem videnskabelige undersøgelser medvirket til en fornyet samfundsmæssig forståelse af krop-sind forbindelsen.
