Yogasutras
Patanjali’s Yogasutras (ca. 400-200 f.Kr.) ligger til grund for moderne vestlig yoga og beskriver vejen til bevidsthedens befrielse. De indeholder også praktiske anvisninger til arbejdet med sindet og til at finde veje ind i meditation.
Der er i alt otte grene, som hver især repræsenterer forskellige trin i den åndelige praksis – både etiske, moralske og fysiske.
Yoga er derfor ikke ment som fysisk træning, men tilbyder en konkret vejledning i at rense sindet og kroppen for at finde fred og forbundethed – samadhi. Yoga betyder ‘at forene’.
Når vi læser disse sutras i vores egen tid og kultur, mener jeg, at de stadig har noget at tilbyde i forhold til de behov, der er i vores samfund – både dengang de blev formuleret og nu. De kommer her – i mine egne ord, hvilket også er underlagt mine fortolkninger.
Yogaens 8 grene
1. YAMA – Adfærd
Yoga er en praksis, der kan transformere og nære alle aspekter af livet, og ikke kun i den tid, vi bruger på yogamåtten. Hvis vi kan lære at være kærlige, sandfærdige og bruge vores energi på en nærende måde, vil vi gavne både os selv og alle omkring os.
Der er fem Yamas:
- Ahimsa (ikke-vold)
At praktisere ahimsa betyder, at man ikke må forårsage skade eller lidelse for andre levende væsener (mennesker, dyr, natur) med hverken sine handlinger, tanker eller ord. Gandhi praktiserede ahimsa, og principperne gælder både i personlige relationer, mod sig selv og i samfundet generelt. - Satya (ærlighed)
At være sandfærdig i sine tanker, ord og handlinger. At være ærlig og præcis i sine intentioner og handlinger er en måde at praktisere dette på, samt at lytte åbent og nærværende til andre. - Asteya (ikke-stjæle)
At undgå at stjæle – hverken fysiske objekter, andres tid og energi, ideer eller ære. Det indebærer også at undgå at stjæle fra sig selv. Man kan lade sit ego sejre og handle i overensstemmelse med det, der er bedst for en selv, og undgå at stjæle sin egen tid, energi eller andre ressourcer.
Et godt spørgsmål at stille sig selv, når man er i tvivl, er: “Hvad er det højeste gode for min sjæl/os/verden i dette valg. - Brahmacharya (afholdenhed)
Bliver ofte reduceret til cølibat.
Brahmacharya betyder groft sagt “at forblive tro mod sit Selv”. I gamle indiske tekster refererer udtrykket til en livsstil, der fremmer jagten på hellig viden og åndelig frihed. Det inkluderer typisk renlighed, ahimsa, enkel livsstil, studier, meditation og frivillige begrænsninger på visse fødevarer, rusmidler og seksuel adfærd. - Aparigraha (Ikke-grådighed, ikke-tilknytning)
Dette er en øvelse i at slippe sit begær efter ting, identitet, andre mennesker, status, mad, penge osv. Det handler om at træne evnen til at vide, hvad der er “nok”, og ikke at hænge fast i fortiden. Det indebærer både at modtage og give slip.
2. NIYAMA – selviagttagelse
Det andet trin, Niyama, refererer normalt til pligter rettet mod os selv, som også afspejles i vores handlinger. Præfikset “ni” i sanskrit betyder “indad” eller “indenfor”.
Der er fem Niyamas:
- Shaucha: Renhed og klarhed i sind, tale og krop. Her passer elementer som vegansk kost, ayurveda, mådehold og askese ind. Men det handler også generelt om, hvordan man plejer sin krop, som “sit tempel”, på en kærlig og omsorgsfuld måde, samt hvordan man tænker og taler om sig selv og andre.
- Santosha: Tilfredshed og accept af sine egne omstændigheder, som de er. Forandring kan kun ske gennem accept af det, der er.
- Tapas: Nøjsomhed, selvdisciplin og vedholdende meditation.
Tapas betyder også ‘at brænde’, eller ‘brænde for’, hvilket kan forstås som dedikation og engagement i sin praksis – og at ens praksis ‘brænder’ urenheder i krop og sind bort.
At bruge elementet ILD til at blive ved på trods af undskyldninger og overspringshandlinger. Eller kan vi kalde det kompromisløshed? - Svadhyaya: Studie af selvet, selvrefleksion og introspektion af egne tanker, tale og handlinger.
- Ishvarapranidhana: Hengivelse og kontemplation af Ishvara (Gud/Det Højeste Væsen, Brahman, Det Sande Selv, den øverste bevidsthed). Det er vigtigt at have noget at tro på, søge mod eller hengive sig til, som er større end en selv, og have tillid til at blive støttet og hjulpet af denne kraft. Det kan være tro, religion eller naturen.
3. ASANA – De fysiske øvelser i yoga
Formålet er at forberede kroppen til meditation og skabe en forbindelse mellem krop og sind. Målet er at sikre, at sindet ikke er slave af kroppen (fx på grund af smerter eller ubalance), men at kroppen tjener sindet.
Kroppen skal bære din bevidsthed og afspejle din bevidsthed.
De færreste utrænede kroppe har svært ved at sidde stille i længere tid af gangen. Så asanas, som vi kender dem i dag, er nok designet til at forberede kroppen til at kunne sidde ubesværet og meditere i “sthira sukham asanam” – stillingen skal være stabil og behagelig (og det gælder i øvrigt for alle asanas).
4. PRANAYAMA – Åndedrættet
Prana betyder livsenergi eller -kraft, det der holder os i live og forbinder alt levende i universet.
Pranayama indebærer bevidst styring og navigering af energierne i kroppen gennem åndedrætsøvelser. Måden, vi trækker vejret på, påvirker vores energi og bevidsthed. Åndedrættet renser og fornyer; det er vores indre kraftværk.
Et bevidst og naturligt åndedræt styrker vores livskraft (den æteriske energi), som også fungerer som kroppens ‘immunforsvar’. Jo bedre energiflow, jo bedre helbred og jo klarere bevidsthed kan vi kultivere.
Der er to sider af mønten i valget af oversættelsen af ordet pranayama: Enten kontrol af åndedrættet eller frisættelse af åndedrættet. Måske hænger de sammen som yin og yang, ligesom indånding og udånding.
5. PRATYAHARA – Tilbagetrækning af sanserne
Pratyahara træner evnen til at lukke af for ydre sanseindtryk for at fordybe sig i den indre verden. Det handler om ikke at blive distraheret af lyde, lugte og andre forstyrrelser. Denne evne kan også overføres til hverdagen, hvor man kan blive så opslugt af nuet, at alt unødvendigt filtreres fra.
6. DHARANA – Fokus og koncentration
Dharana er træning af sindet i at hvile på et enkelt objekt eller fokus for opmærksomheden. Det kan være et lys, et mantra, en følelse, dit åndedræt, indre sansninger eller chakrameditationer. Det er en teknik, man vælger til sin meditation, en aktiv handling eller et valg at fokusere sin opmærksomhed på.
7. DHYANA – Meditativ Absorption
Dhyana indebærer at lade sin bevidsthed hvile ét sted i længere tid af gangen. Det er en tilstand, hvor man bliver ‘opslugt’, og hvor tid og sted ophører. Dharana hjælper os med at nå hertil. Det er her, meditation opstår; det er ikke noget, vi aktivt kan gøre, men noget der opstår gennem praksis. Det er også her, indsigter kan opstå – om os selv og relationen til os selv og andre.
Det er et ubesværet indre fokus; for eksempel kan man meditere over det, man er taknemmelig for, blot for at blive taknemmelig. Man oplever vibrationen af taknemmelighed i alle sine celler uden grund. Det er et skift fra “at gøre” til “at være”.
8. SAMADHI – Bevidsthedens befrielse
Samadhi er en tilstand af absorption, hvor man ‘smelter sammen’ eller bliver ét med Gud, universet eller den øverste bevidsthed. Det handler om ikke-adskillelse og enhedsbevidsthed. Når vi får indsigten i, at vi ikke er adskilt fra andre, og at alt, hvad vi gør og tænker, påvirker verden omkring os, kan vi enten bidrage med mere lidelse til verden eller hjælpe med at befri verden for mere lidelse ved at heale os selv, vores tanker og følelser og forstå konsekvenserne af vores handlinger (karmaloven).
At opnå den højeste bevidsthedstilstand – også ofte beskrevet som ‘bliss’ og den højeste sandhed – indebærer frihed og lyksalighed.
Det er vigtigt at forstå, at oplysning (enlightenment) og lyksalighed (bliss) ikke er en evig tilstand af lykke uden problemer. Det er dog en tilstand, hvor man ser verden klart og tydeligt, som den er, med ligeværd og empati for alle levende væsner uden præferencer, domme, emotioner, tiltrækning eller aversioner – men hvor man kan rumme lidelsen i verden og være med den. Og her ligger friheden: i bevidsthedens befrielse og lyksalighed ved ikke at identificere sig med emotionerne.
Man trækker sig ikke fra verden i sin ‘lykkeboble’ og ignorerer tingenes tilstand, men involverer sig for at hjælpe andre ud af bevidsthedens fængsel på sin egen hverdagsagtige måde. Fordi man ved, at den lidelse, vi skaber for os selv og hinanden, ophører, når vi bliver mere bevidste om de snubletråde, vi binder for os selv.
Alt dette, naturligvis, med kærlighed og medfølelse i alle vores gerninger… (ahimsa)
“Yoga is the settling of the mind into silence. When the mind has settled, we are established in our essential nature, which is unbounded Consciousness. Our essential nature is usually overshadowed by the activity of the mind.” Pataljali
Birgitte Søndergaard
Kunne virkelig godt være intrasseret. Men prisen er desværre en afgørende faktor, jeg er førtidspensionist og bor på baugnegården i tebstrub. Håber du skriver tilbage, vh René
Hej René. Tak for din besked. Hvis du har spørgsmål til nogle af mine tilbud, er du altid velkommen til at sende mig en mail på: mail@birgittesondergaard.dk 🙂