I dag blev jeg forelsket!

Midt i yogatimen foran 9 yogier i sidestræk.

Endda så meget at jeg havde svært ved at holde det inde… og bad dem vist nok om at smile. Det plejer jeg ellers aldrig at instruere, og måtte undre mig over, hvor det kom fra.

Men en boblende glæde, og spontan trang til at trække livet ind gennem åndedrættet uden forbehold .. en pludselig og voldsom bølge af noget genkendeligt. Sammen med en dyb taknemmelighed for livet og de 9 yogier, der efterhånden trængte til at skifte stilling.

Nogen let småfnisende over min kommentar.

Objektet for min forelskelse?

En gammel kærlighed ved navn yoga, prikkede mig på skulderen og hviskede ‘husker du mig?’ og afleverede følelsen af frihed, hvor kroppen generobrer styringen og overtager undervisningen ud fra dens geniale visdom …

… og lader kærligheden strømme. Alt er godt.

Selv en 10 timers arbejdsdag.