EARTHING – en vej til naturlig balance
Nu tror jeg endelig, jeg kender til en af årsagerne til, hvorfor jeg altid har det fysisk bedre om sommeren.
Ikke kun fordi solen skinner og jeg kommer mere udenfor.
Men også fordi jeg elsker at tage mine sko af, så snart jeg kan komme til det!
For et par år siden blev jeg først introduceret til begrebet ‘earthing’, men først her i foråret begyndte jeg at blive endnu mere nysgerrig på forskningen omkring det, og om at praktisere det.
Jeg har nu samlet de bedste argumenter for at komme i gang, da det åbenbart er en af de mest effektive metoder til at helbrede og skabe balance i kroppen. (I en ultrakort version, med kildehenvisning i bunden til dig, der vil læse mere)
Jordforbindelse healer
Earthing er at forbinde sig fysisk med jorden. Altså – bare fødder og hud i nærkontakt med græs, sand, vand, jord.
Og hvor ofte gør du egentlig det?
Teorien bag earthing (som også er bakket op af videnskabelige undersøgelser) er, at vores elektriske ladning i kroppen bliver balanceret i samklang med jordens energifelt når vi grounder.
Kort sammenfattet: “Når vi forbinder os til jordens overflade får vi adgang til dens uudtømmelige reserver af frie elektroner. Negativt ladede elektroner, der strømmer ind i kroppen og fylder vores egne lagre med den “perfekte antioxidant”. Dette er forklaringen på, at jordens frie elektroner hjælper med at reducere inflammation (betændelsestilstande) og dermed smerte, og hvorfor de reducerer aldringsprocessen.” (kilde: earthing.dk)
Hvis vi kan opnå dette gennem jordforbindelse er det da den nemmeste og billigste vej – helt uden bivirkninger fra den medicin vi snildt kan få på recept.
Fordele
EARTHING er vist at kunne:
- Minimere inflammationstilstande i kroppen, og forbedre eller eliminere symptomerne på mange inflammationsrelaterede lidelser
- Reducere eller eliminer kronisk smerte
- Forbedre søvn og fremme en dybere søvn
- Forøg energi og vitalitet
- mindske stress og fremme ro i kroppen ved at påvirke nervesystemet og stresshormonerne.
- Normalisere kroppens biologiske rytmer
- Fortynde blodet og forbedre blodtrykket
- Aflaste muskelspændinger og hovedpine
- Påvirke hormonale symptomer og PMS
- Fremskynde helbredelsesprocesser
- Reducer eller eliminere jetlag
- Beskytte kroppen mod potentielt sundhedsforstyrrende miljøelektromagnetiske felter (EMF’er)
- Fremskynde genopretningen fra intens atletisk aktivitet
At miste forbindelsen til jorden, er at miste forbindelsen til sig selv.
Og i disse tider med miljøgifte, elektrisk forurening, pesticider og alt andet skrammel, er det nu vi skal blive mere selvansvarlige omkring naturlig sundhed og kræve vores helbred tilbage. Dette er bare én måde at forsøge.
AF med skoene, hop i vandet, nyd sommeren og vid at du samtidig modtager den skønneste og mest effektive healing du kan få. Man anbefaler min. 30 minutter om dagen, hvilket jo ikke burde være et problem her i sommerperioden.
(Man kan også købe produkter der forbinder dig med jorden fx. når du sover – men undersøg selv nærmere)
At grounde er også at forbinde sig til sin krop. At træne sit nærvær, styrke jordforbindelsen og skabe balance i sit rodchakra (og mon ikke harachakra også nyder at lege med?)
Læs videre:
Websider med yderligere henvisninger til forskningsresultater:
Earthing (på engelsk)
Ellers prøv at google “earthing” – der er meget læsestof på nettet.
Jeg vil også VIRKELIG, VIRKELIG anbefale at du ser denne dokumentar (forkortet version 15 minutter):
Down To Earth documentary – The Science of Grounding
Se den. NU.
Og denne bog (kan også lånes på biblioteket og læses mens du ligger på jorden i din sommerferie):
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!