“I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene” (Første Mosebog)
Alt levende, i følge Bibelen, opstod fra tomhed. Herfra blev jorden og mennesket skabt.
Det næste der skete var, at “Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket”. Derved blev polaritet skabt som et fænomen og et vilkår for al eksistens, som samtidig er grundlag for både destruktion og skabelse.
Skal vi forsøge at relatere det til dagens videnskabelige forsøg på at kortlægge universet, kan vi bl.a. finde paralleller i theorien om Zero Point Field, hvor Stephen Hawking indkapsler det nogenlunde sådan her: “Universet blev spontant skabt ud af ingenting, således at vi alle kan spore vores afstamning tilbage til ingenting”
Kort sagt, videnskab og religion kan måske være enige om det samme. At vi stammer fra tomhed. Vores DNA er skabt af tomhed. Vores kroppe består hovedsageligt af tomhed kigger man nøje efter i det kraftige mikroskop.
Tomheden ligger som en bundklang i os alle. Det er hverken spirituelt eller højtragende. Eller måske er det netop den dybeste essens af spritualiteten? Tomhed er forudsætning for liv. Derfra gnisten bliver tændt. Kan det blive mere guddommeligt – eller jordnært – på én og samme tid?
Hvis jeg skal forsøge overhovedet snakke om tomhed og relatere det til min egen erfaring, kender vi det ved, at tomhed og stilhed jo er et af de ypperste mål en god elev af meditation kan stræbe efter at opleve. Reklamesøjlerne for mindfulness er ofte baseret på indre ro og postreligiøs zendyrkelse. Og for mange egoer, en knag man kan hænge sine spirituelle talenter på. Ikke for at nedgøre og forklejne hverken tilstanden eller det selvudviklende ego, men at pege på det, der ligger bag egoet’s fortolkninger og værdiskabelse af fænomenet. Hvorfor stræber vi efter tomhed og stilhed i vores liv. Hvad er det vores sjæl længtes efter, som vores moderne tilværelse ikke kan tilbyde?
Så i det perspektiv er det evnen til simpelthen dét, at kunne hengive sig i poolen af stilhed med hele sin væren, hele sin krop og hele sit sind.
‘Samadhi’ eller ‘Shunyata’ i buddhistiske rammer kommer med deres version.
Men hov, tomhed og stilhed er jo ikke noget vi så kan opnå, som jeg skrev ovenfor. Det er ikke noget vi skal lære eller indsamle fra et sted oppe i skyen. Det er noget der kan få lov til at åbenbare sig, når alt andet træder til side, og modtageren tuner ind på den rette frekvens. Fænomenet er tilstede i alle, til alle tider. Og i tomheden finder vi stilheden. Ro og ægte væren.
Men når vi snakker om at opnå en tilstand af stilhed, er det ikke et sted hvor der intet sker. Det er her, alt kan opstå.
Stilhed som et fænomen i terapeutisk behandling
Michael Kern, som beskæftiger sig med kranio sakral terapi og biodynamik snakker om stilhed som et fænomen, der i hans verden betegnes som ‘dynamic stillness’.
I det biodynamiske felt, forklarer Michael Kern, er der flere forskellige rytmer. Under alle disse, findes den ‘dynamiske stilhed’, som ikke er en fravær af bevægelse, men som er en omfattende stilhed der rummer et potentiale og en potent tilstand for hvem vi er og hvordan vi fungerer.
Han beskriver det som en naturkraft. Oceanet af det oprindelige åndedræt ‘The long tide’. Jorden ånder. Jordens åndedræt strømmer gennem os. En langsom bevægelse gennem alt levende. Et universel åndedrag.
En bølge som vi er i stand til at forbinde os med, gennem åndedrættet, gennem en somatisk oplevelse af fænomenet stilhed. Det er det sted, hvor du kommer i kontakt med den dybe tilstand af væren.
Gennem bodywork kan vi koble os på denne ur-bølge – det dybeste punkt i oceanet. Der hvor vores celler resonerer med tilstanden af stilhed. Michael Kern beskriver det som hjertet af kranio sakral terapi, men vi leder samme steder i forskellige former for bodywork, healing og meditation. Det er i dette felt – eller den tilstand – de terapeutiske potentiale opstår. Den langsomme bevægelse, den umiddelbare stilhed, den lange bølge og rytmen af det dybe åndedrag – det er her der er mulighed for transformation. Her kan alt nulstilles, genstartes og det naturlige udgangspunkt finde støtte til at genskabe sig selv. I ren væren.
“We never come out the same way we came in” (Michael Kern)
Bæreren af stilheden er kroppens væsker. Den bærer livsenergien, Chi, Prana – det er gennem kroppens væsker, som kan bringe flow og balance.
I yogaSOMATICS vi sætter kroppen og opmærksomheden i bevægelse – logger ind i kroppens naturlige rytmer og lader de naturlige bølger og bevægelser være katalysator for enhver bevægelse. Ægte healing sker i dette rum af stilhed.
Stilhed på celleplan
Gennem kroppen kan vi opleve stilhed. Det er ikke nødvendigvis en spirituel og meditativ præstation (selvom det ofte kan opleves og forstås sådan), men en rejse vi alle kan dykke ind i gennem kropslige erfaringer. Stilheden har måske en sansefornemmelse ligesom sult, smerte eller nydelse. Stilheden har måske en mere subtil og næsten usynlig vibration, sin helt egen puls og rytme, som vi har mulighed for at opfange gennem vores energisystem og nervebaner. Det er interessant at undersøge med sin egen krop.
Stilheden kan transcende vores almindelige afgrænsende kropsfornemmelse, da vibrationen der ligger som bundklang i vores DNA og celler rækker længere ud end vores yderste hudlag. Det rækker ud i hele vores energifelt – indre som ydre. Og tænk endelig chakra og aura, fortid og fremtid hvis det er et sprog du taler.
“All action begins in rest” (Lao Tzu)
Det er her, vi kan få en fornemmelse eller oplevelse af at være forbundet til alt levende, jorden og universet da vi er opstået ud af den samme stilhed. Den samme frekvens. Den samme langsomme bølge. Det oprindelige åndedrag, hvor Gud (chi/prana) svævede over vandene i mørket, og befrugtede tomheden med en blid berøring, der satte universet i bevægelse.
Tomheden befinder sig udenfor TID, RUM og STED.
Synker man dybt ned i stilheden, vil polaritetens natur begynde at trække den anden vej – ind i skabelsen. Ind i bevægelse og fremdrift. Det opstår af sig selv, fra et dybt sted af væren. Og så svinger vi med universet – eller flow’et af bølgen – og gør det, der er nødvendigt og ubesværet at gøre.
Der er ingen ord, der kan forklare fænomenet tomhed i sit fulde omfang. Jeg forestiller mig ikke, at nogen teorier fra hverken religion, videnskab, filosoffer, spirtuelle lærer eller egne oplevelser kan udgøre sandheden, blot pege hen i mod en forståelse. For i tomheden er der ingen ord, tænker jeg. Tomheden må vi nærme os og undersøge – og hver gang blive klogere på en måde, som det giver mening for en selv. Dette er blot til inspiration og en indgang, der for mig, nærmer sig fænomenet med en slags briller set fra én vinkel. Kropslig erfaring og healing fra en anden. Kompasset jeg navigerer efter peger hen imod nydelse. I krop, sanser og sjæl.
Og der findes mange. Både briller og vinkler. Jeg vil invitere dig til at kigge godt efter engang.
Hvad er tomhed og stilhed, som går dybere end fravær af larm og fysisk aktivitet for dig?
Af tomhed er du kommet, til tomhed skal du blive, af tomhed skal du igen opstå.
Anne Sophie Jørgensen, Tigerens Rede
Kildehenvisninger:
Michael Kern: Wisdom in the Body: The Craniosacral Approach to Essential Health, 2005
YouTube: Michael Kern – Dynamic Stillness and Rhythms Within Rhythms
