Dette er en personlig beretning om jagten på frihed, som endte med at blive en øvelse i at minimere.
Minimere på alle planer.
Jeg har ikke bevidst gået ind i denne proces og tænkt “lad mig minimere mit liv” – men noget jeg i bakspejlet kan sætte ord på, hvor jeg undervejs blot har fulgt min intuition til at skabe et mere lykkeligt og harmonisk liv for mig selv og min søn.
Så lad os begynde ved det punkt jeg vil kalde start.
For 10 år siden blev jeg skilt og ændrede status til alenemor med 3 årig søn. Jeg havde et fuldtidsjob og bil en 60 km2 ny lejebolig. Mit liv skulle til at hænge sammen på nye måder.
Hurtigt begyndte de ting, der ikke ‘fungerede’ at melde sig på banen. Det jeg aldrig havde ‘nok af’.
Og hvad var det så?
Tid, penge, overskud, energi – genkender du?
Og hvad ønskede jeg mig egentlig?
- Mening
- Tilfredshed
- Lykkefølelse
- Helhed (balance mellem hvad jeg kan og vil, arbejde og fritid)
Så her begyndte rejsen – med at tage en beslutning, eller have en vision som skabte et indre drive til at vise mig selv at jeg faktisk kunne få et liv, som ikke var præget af følelsen af at skulle arbejde for at leve, yde for at nyde, aldrig have nok, altid være mellemtilfreds, stille alt for store krav til mig selv, eget hus og forbrugsgoder til at kunne pryde sin status med. Og ikke mindst – kronisk stress.
HVEM er jeg? var det indledende spørgsmål og var nysgerrig efter at finde svaret.
I dag er jeg tilfreds med de svar jeg har fundet, vel og mærke bevidst om at rejsen aldrig slutter. Der er altid nye svar og veje at gå – men det er DET der har tilført mit til de 4 ovenstående punkter på min ønskeseddel – rejsen til det jeg troede var et mål. Men målet flytter sig og så sker der noget nyt og spændende. Ikke altid en tivolitur – ofte mere endnu en tur på genbrugspladsen.
Så det var hele møllen der fik en tur på de 10 år
Økonomi
Job
Bolig og materielle goder
Parforhold
Venner og omgangskreds
Selvbillede
Og redskaberne jeg bruger til dette er realisme, accept, kompromisløshed og mod.
Brikkerne er først begyndt at danne et billede af mit ‘nye’ minimalistiske liv og forståelsen af rejsen jeg har været på.