Det er et nyttigt spørgsmål jeg er blevet stillet af min spirituelle lærer, efterhånden en del gange gennem tiden.

Jeg regner ikke med at få endegyldige svar uanset hvor højt jeg råber, eller anstrenger mig for at lytte.  Men ét godt bud er, og jeg vil tillade mig at generalisere og vove at påstå, at det gælder for rigtig mange andre: At få øje på min sjæl og bevare kontakten til den.

Og hvad mon det betyder?  Og her vil jeg komme med et bud af mange:

At vække sjælen er måske selveste meningen med livet (Jo, jo bevares!). Og livet har det vist med at sende kosmiske cirkelspark indtil budskabet er forstået.
Og har man sans for det, jo mindre (selvskabt) lidelse vil man højst sandsynligt opleve.  Måske endda opleve at blive i sandhed et lykkeligt menneske.  (mit budskab: find ud af det for dig selv)

Men er min sjæl ikke lige her – hele tiden?

Tjo, men den kan have gemt sig godt, måske endda lagt sig i dvale, eller planlægger hvordan den bedst kan slippe væk herfra.

Det kan i hvert fald føltes sådan, når den ikke får plads og taget med på råd i livets færden. Når man i stedet for har sat sit ego og fornuft i føresædet, og “forstyrrende elementer” såsom følelser, intuition, behov og længsler får lov til at sidde på bagsædet med en Ipad, så de ikke larmer for meget. Så gider sjælen til sidst ikke længere at råbe dig op. Nu når ingen alligevel lytter…

Vi kan vel allesammen have det med at fylde tiden op med noget som bedøver sanserne, så vi ikke længere kan høre eller mærke noget som helst: medier, Netflix, alkohol, underholdning, at have meget travlt eller [indsæt selv efter eget valg].  Eller lade sig fortabe i emotionernes vold, hvor man ikke længere er i kontrol: projektioner, undskyldninger, selvforstærkende overbevisninger, små uskyldige løgne, begær, opgivelse, vrede, meninger, etc. Gider du have dem placeret i føresædet hele tiden? Bringer de dig det rette sted hen?

Men er det ikke bare nemmere at gøre dette?

Sikkert.

At gøre noget andet kan være hårdt arbejde, kræve en ny ansvarstagen og måske store forandringer i livet. Og det kan virke både uoverskueligt, farligt og irrationelt. Måske derfor det er nemmere pænt at takke nej og tage endnu en tur i manegen med cirkus monkey-mind (Husk lige skyklapper og ørepropper til turen).

What to do?

Et simpelt sted at starte er, og det er meget banalt: i egen krop. Når krop, sind og sjælen flyder sammen og bliver ét i åndedrættes rytme kan egoets larm stilnes. Stilhed, tomhed og frihed fortrænger det vidunderlige kaos, som sindet natur også er.  Meditation kan opstå.

Yoga, dans, tai-chi, mindfulness og deslige er skabt for at opøve dette.

At få erfaringer med at blive ét med sig selv. At komme hjem. At slukke længslens tørst for at blive intim med sig selv. På alle planer, hvad det så indebærer. Nogen gange er det meget let at opnå. Kræver ingen nye tricks. “Blot” at gøre mindre end man plejer. Give slip på ambition, mål og gøren. Hengive sig.

Når krop og sind er i synkronisitet kan sjælen lande og vi kan endelig høre hvad den har at fortælle. Og så er det ikke længere dig der bestemmer hvad du vil med livet, men livet der bestemmer hvad det vil med dig, og bliver altafgørende for de valg du træffer. Du kommer ind i flow (det modsatte er kontrol) og hvis du ikke allerede har erfaret, at kontrol er en umulig strategi for blive overordentlig glad og tilfreds, må du nok forvente endnu et par cirkelspark af guddommelig kraft komme i din retning. Og det kan altså gøre ondt til sidst, hvis de første blide puf bliver ignoreret.

Tag dig af din krop med urokkelig trofasthed. Sjælen har kun disse øjne at se igennem, og hvis de er formørkede, bliver hele verden overskyet. (Goethe)

DET ER DEN MENNESKELIGE PLIGT AT VÆKKE SIN SJÆL. Ellers giver livet ingen mening. Men vi har dog heldigvis stadig det frie valg.

… Hvad vil livet så med dig i dag?

(Du har nok allerede erfaret, at den ultimative gave der får dig til at bevæge dig videre er frihed. Den samme frihed, som du troede kontrol ville bringe dig. Og måske er det næste cirkelspark netop tilrettet for at vække din sjæl. Ikke en fejl. Måske er alt som det skal være?)