METODEN:
Jeg underviser primært efter YogaSOMATICS metoden, som er udviklet af Ateeka bl.a gennem hendes inspiration som elev af Emilie Conrad (Continuum Movement).
Jeg har studeret med Ateeka siden 2016, og blev uddannet yogalærer i Dynamic Yoga ved Godfrey Devereux i 2003.
Min undervisning er en fusion af disse to grene, som hviler på et fundament af min egen erfaring med meditation og energibevidsthed gennem mange års praksis.
“Lad din bevægelse være en gestus af kærlighed” – Ateeka
Vi vil fordybelse os i:
YogaSOMATICS er ikke en erstatning for behandling, men en blid metode til at lade kroppen genfinde sin naturlige balance.
Det kræver ingen forudsætninger at deltage – og du kan komme præcis som du er. Du behøver ikke at ‘fejle noget’ eller være plaget af stress – måske du bare har lyst til at give dig selv plads til at nyde, afspænde og oplade hele dig.
Måske du også har opdaget, at kontrol og form (også omkring kroppen) kun kan føre dig en vis distance, men for at få ‘resten med’ skal der nye strategier til?
Yoga er en stilhedsrevolution der forandrer verden. Indefra.
Jeg formidler yogaSOMATICS som elev af Ateeka (Somatic Awareness Institute) gennem et flerårigt uddannelses- og mentorforløb og som metoden lander og rodfæster sig gennem min egen praksis og erfaring.
Healing og energiarbejde ligger som et fundament af min undervisning. Jeg bringer desuden mine mange års egenpraksis og uddannelse med meditation, chakra- og energiarbejde samt energimæssig tantra ind undervisningen, som jeg ser det, er forskellige teknikker der alle peger i samme retning. Et kalejdoskop af egne erfaringer.
Jeg har undervist siden 2003 og praktiseret og modtaget undervisning endnu længere. Min praksis og de mennesker der inspirerer mig viser konstant nye veje, hvor jeg fortsat fremadrettet vil lade mig undervise.